Hvad koster annoncering på sociale medier?

Du behøver ikke et kæmpe annoncebudget for at komme i gang med annoncering på Facebook og Instagram. Du skal vide, hvad du betaler for, og hvad du gerne vil have ud af pengene.

Vi hjælper virksomheder med at få mere ud af deres annoncering på sociale medier. Vores hjælp starter fra 4.400 kr. ekskl. moms om måneden, og derudover skal du regne med et annoncebudget og en opstartspris, der typisk ligger mellem 3.000 og 6.000 kr. ekskl. moms.

Det er ikke nødvendigvis selve annoncerne, der er den største udgift. Det afhænger af, hvor mange mennesker du gerne vil nå, hvor stor konkurrencen er, og hvad du forventer, at annonceringen skal gøre for din forretning.

Vi hjælper dig med at finde et niveau, hvor budget, ambitioner og muligheder hænger sammen.

Hvad koster Facebook-annoncering?

Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvor mange penge du vil bruge på Facebook-annoncering. Der er ikke en fast pris for at få vist en annonce, for Meta bruger et auktionssystem, hvor annoncører konkurrerer om at nå deres målgrupper.

Det betyder, at to virksomheder kan betale vidt forskellige beløb for at nå det samme antal mennesker. Prisen afhænger blandt andet af konkurrencen, målgruppen, annoncens kvalitet og det resultat, du gerne vil opnå.

Vil du have flere besøgende på din hjemmeside, flere henvendelser eller flere køb i din webshop? Det har betydning for, hvordan vi anbefaler, at du bruger dit budget.

Vi arbejder med annonceopsætning, målgrupper og løbende optimering, så vi kan bruge erfaringerne fra dine kampagner til at få mest muligt ud af annoncekronerne.

Hvad koster Instagram-annoncering?

Instagram og Facebook hører begge under Meta, og annonceringen administreres fra den samme annoncekonto.

Prisen på Instagram-annoncering bliver bestemt efter mange af de samme principper som på Facebook, men det betyder ikke, at de to platforme nødvendigvis giver dig de samme resultater.

Din målgruppe, dit indhold og den måde, du gerne vil møde potentielle kunder på, har betydning for, hvor det giver mening at annoncere.

For nogle virksomheder er Instagram det oplagte sted at vise produkter, fortælle historier og skabe interesse. For andre giver Facebook bedre muligheder for at nå de rigtige mennesker. Og ofte giver det mening at lade platformene arbejde sammen.

Hvad koster det at få hjælp til annoncering?

Vi tilbyder en fast, månedlig løsning til dig, der ønsker gennemsigtighed og et stabilt samarbejde.

Prisen på SoMe-annoncering starter fra 4.400 kr. ekskl. moms pr. måned.

Med i prisen får du:

  • Opsætning og optimering af dine kampagner på Meta, LinkedIn eller en af de andre SoMe-kanaler

  • Løbende sparring og rådgivning

  • En månedlig rapport, hvor du kan følge med i, hvad du får for pengene

Derudover skal du regne med en opstartspris og et annoncebudget, som kommer oveni. Opstartsprisen er et engangsbeløb og ligger typisk på mellem 3.000-6.000 kr. ekskl. moms. 

Hvis du selv har foto eller video, vi kan bruge, gør vi det. Ellers giver vi dig en pris på at få noget produceret. Vi hjælper dig selvfølgelig med at finde det niveau, der passer til dine mål og dit marked.

Aftalen er løbende, uden binding, og den kan opsiges med en måneds varsel.

Hvad skal du sætte af til dit annoncebudget?

Det kommer an på, hvad du vil opnå.

Hvis du driver en lokal virksomhed og gerne vil være mere synlig i nærområdet, ser dit behov sandsynligvis anderledes ud end hos en webshop, der vil sælge produkter til kunder i hele Danmark.

Det samme gælder, hvis du vil lancere et nyt produkt, finde nye medarbejdere eller have flere henvendelser fra potentielle kunder.

Et større annoncebudget giver mulighed for at nå flere mennesker og indsamle mere data, men flere penge er ikke i sig selv nogen garanti for bedre resultater.

Vi vil hellere hjælpe dig med at finde et realistisk udgangspunkt og justere undervejs, når vi kan se, hvordan annoncerne klarer sig.

Hvorfor er der ikke en fast pris på annoncering?

Når du annoncerer på sociale medier, konkurrerer dine annoncer med andre virksomheders indhold om brugernes opmærksomhed.

Der er især tre ting, som påvirker prisen.

Konkurrencen om din målgruppe

Hvis mange virksomheder gerne vil nå de samme mennesker på samme tidspunkt, kan det gøre annonceringen dyrere.

Dine annoncer og dit budskab

Det er ikke ligegyldigt, hvad du viser, og hvem du viser det til. Relevant indhold, der får målgruppen til at reagere, kan have stor betydning for annonceringens effektivitet.

Det resultat, du gerne vil opnå

Der er forskel på at få vist en annonce og på at få en potentiel kunde til at udfylde en formular eller gennemføre et køb. Derfor arbejder vi med forskellige kampagnemål, afhængigt af hvad annonceringen skal hjælpe din virksomhed med.

Vores egen pris afhænger samtidig af, hvor omfattende din annoncering er. Antallet af kampagner, behovet for sparring og den løbende optimering har betydning for, hvor meget tid vi skal bruge.

Skal du booste et opslag eller lave en annoncekampagne?

Du har sikkert set den lille blå boost-knap på Facebook. Den gør det nemt at betale for, at flere mennesker ser dit opslag, og i nogle tilfælde kan det også være en udmærket løsning.

Men hvis du gerne vil arbejde mere målrettet med annoncering, giver Metas annonceadministrator dig flere muligheder.

Her kan vi blandt andet arbejde med forskellige målgrupper, teste flere budskaber og følge med i, hvilke annoncer der skaber de resultater, du går efter.

Det er især interessant, hvis målet er at få flere besøgende ind på hjemmesiden, skabe henvendelser fra nye kunder eller øge salget i din webshop.

Vi hjælper dig med at vurdere, hvornår det giver mening at booste et opslag, og hvornår du får mere ud af en egentlig annoncekampagne.

Sådan arbejder vi med din annoncering

1. Vi finder ud af, hvad du gerne vil opnå

Vi begynder med en snak om din virksomhed, dine kunder og de mål, du har med annonceringen. Har du allerede kampagner i gang, kigger vi også på, hvad der fungerer, og hvor der er mulighed for forbedringer.

2. Vi lægger en plan, der passer til dit budget

Når vi kender dine mål, lægger vi en plan for, hvilke platforme, målgrupper og budskaber vi vil arbejde med. Vi taler også om, hvilket annoncebudget der giver mening som udgangspunkt, og hvad du kan forvente af indsatsen.

3. Vi sætter annoncerne i gang

Vi opsætter kampagnerne og sørger for, at annoncer, målgrupper og måling hænger sammen. Undervejs tester vi forskellige budskaber og indhold, så vi bliver klogere på, hvad din målgruppe reagerer på.

4. Vi følger med og justerer løbende

Annoncering er sjældent noget, man bare sætter i gang og glemmer igen. Vi holder øje med resultaterne og bruger den viden, vi får, til løbende at forbedre kampagnerne.

5. Du ved, hvad pengene bliver brugt på

Hver måned får du en rapport, hvor vi gennemgår resultaterne og følger op på indsatsen. Vi fortæller dig også, hvad vi anbefaler at arbejde videre med, så du har et godt grundlag for at træffe de næste beslutninger.

Skal vi se på, hvad annoncering kan koste for din virksomhed?

Du behøver ikke have hverken annoncebudget eller den store marketingplan klar, før du kontakter os.

Vi tager gerne en snak om, hvad du vil opnå, og hvordan annoncering på Facebook, Instagram eller andre sociale medier kan være med til at hjælpe din virksomhed videre.

Jeg hjælper virksomheder med at få det fulde potentiale ud af deres annoncekroner.

Skal jeg også hjælpe dig?

Lone Kirk Jørgensen

Marketingkonsulent
i Ørskovgruppen

Lone Kirk Jørgensen

Send mig en mail
Eller ring 53 34 09 89

Ørskov Gruppen A/S